{"id":14,"date":"2018-03-27T13:43:12","date_gmt":"2018-03-27T13:43:12","guid":{"rendered":"http:\/\/strynoemoelle.dk\/?page_id=14"},"modified":"2019-10-27T15:23:00","modified_gmt":"2019-10-27T15:23:00","slug":"lidt-om-moellen-og-dens-roedder","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/strynoemoelle.dk\/?page_id=14","title":{"rendered":"Lidt om M\u00f8llen og dens r\u00f8dder"},"content":{"rendered":"

Af Poul M\u00f8ller Madsen, ca. 1998<\/em><\/h2>\n

R\u00f8dderne<\/strong><\/h2>\n

Det er vel naturligt at starte med r\u00f8dderne, da de g\u00e5r l\u00e6ngst tilbage i tiden.<\/p>\n

Gumme Clausen er den \u00e6ldste jeg med nogenlunde sikkerhed har fundet og det var i A. Th. Andersens sl\u00e6gtsbog, der siger at han d\u00f8de i 1776. Den \u00e6ldste kirkebog fra Stryn\u00f8 Sogn er p\u00e5begyndt ca. 1780.<\/p>\n

Gumme Clausens enke d\u00f8de i sin alder af 84 \u00e5r d. 19.03.1781. S\u00e5dan er der skrevet i n\u00e6vnte kirkebog. Hun har s\u00e5 v\u00e6ret f\u00f8dt i 1697.<\/p>\n

Gumme Clausen og hans kone havde 2 s\u00f8nner: Peder og Claus Gommesen og formentlig 2 d\u00f8tre, f\u00f8rt i den f\u00f8rste folket\u00e6lling i 1787: Sophie og Marie Elisabeth Gommesdatter gift med g\u00e5rdf\u00e6stere. Deres efternavn og alder passer i billedet og i n\u00e6vnte folket\u00e6lling finder jeg ikke andre sandsynlige forbindelser, s\u00e5 med lidt fingerf\u00e6rdighed\u2026..<\/p>\n

Den \u00e6ldste s\u00f8n Peder Gommesen f. 1724 blev gift med Ane Marie Rasmusdatter og han var f\u00e6stebonde p\u00e5 matr. Nr. 42, men d\u00f8de ret tidligt, da Ane Marie Rasmusdatter sidder som enke i 1787.<\/p>\n

Der var fire s\u00f8nner i \u00e6gteskabet. Gomme, Jens Th\u00f8sing, Rasmus og Claus M\u00f8ller Pedersen. Sidstn\u00e6vnte, der ogs\u00e5 var f\u00f8dt f\u00f8r man begyndte p\u00e5 kirkebogen, er f\u00f8rt som d\u00f8d d. 29.08.1855, 88 \u00e5r gammel. Han er s\u00e5 f\u00f8dt 1767. Han f\u00e6stede matr. Nr. 18 i 1787 kun 20 \u00e5r gammel. I 1791 giftede han sig med Karen Jensdatter. De fik 7 b\u00f8rn: Datteren Karen M\u00f8ller Clausdatter er den mest interessante i denne forbindelse.<\/p>\n

I folket\u00e6llingen 1801 st\u00e5r Claus opf\u00f8rt med sit mellemnavn M\u00f8ller, hvilket viser at navnet er af \u00e6ldre dato og er brugt f\u00f8r den noksom bekendte m\u00f8lle kom ind i billedet. Der m\u00e5 have v\u00e6ret en m\u00f8lle f\u00f8r \u00e9t eller andet sted, men hvor?<\/p>\n

I 1832 kom Mads J\u00f8rgensen til Stryn\u00f8. Han var \u00c6r\u00f8bo og p\u00e5 dette tidspunkt 33 \u00e5r gammel. Han havde opn\u00e5et at f\u00e5 kontrakt med grevskabet p\u00e5 Tranek\u00e6r om opf\u00f8relse af en hollandsk vindm\u00f8lle p\u00e5 \u00f8en. Det havde vistnok v\u00e6ret lidt uenighed om hvor den skulle placeres. Resultatet blev at den skulle ligge ved overfartsstedet til Stryn\u00f8 Kalv, antageligt for at have let forbindelse til omliggende \u00f8er. Marklodden p\u00e5 stedet h\u00f8rte til matr. Nr. 18 og der blev afsat 1392 kvadrat alen til byggeriet.<\/p>\n

Mads J\u00f8rgensen havde giftet sig ind i en m\u00f8llebyggerfamilie og havde sin svoger med til \u00f8en som hj\u00e6lper og der har jo nok v\u00e6ret andre som har m\u00e5ttet give en h\u00e5nd med. If\u00f8lge aftalen skulle M.J. opf\u00f8re m\u00f8llen for egen regning og overtage det hele som arvef\u00e6ste, n\u00e5r det var f\u00e6rdigt, senest i 1835. J\u00e6vnf\u00f8r kontrakten skulle der ogs\u00e5 bygges et vaaningshus p\u00e5 mindst 10 fag.<\/p>\n

En gammel historie fort\u00e6ller at m\u00f8llebyggerne boede i en tanghytte\/jordhule under hele byggeriet. Det kan jo godt t\u00e6nkes at boligforholdene har v\u00e6ret lidt primitive der i strandkanten p\u00e5 den tid, men op at st\u00e5 kom m\u00f8llen jo.<\/p>\n

Grevskabet var dog ingen \u201dgi\u2019-v\u00e6k-forretning\u201d. Ved ejerskifte skulle der if\u00f8lge kontrakten betales 50 rigsdaler s\u00f8lv til godset og i \u00f8vrigt skulle Mads J\u00f8rgensen betale alle kongelige afgifter og offentlige skatter af bygninger, grund, ejendom og brug.<\/p>\n

Mads J\u00f8rgensen var som n\u00e6vnt gift og bragte foruden sin kone ogs\u00e5 sin moder og tre sm\u00e5 piger med sig fra \u00c6r\u00f8.<\/p>\n

Hans kone d\u00f8de i 1836 og han har nok v\u00e6ret i knibe med husf\u00f8relsen og is\u00e6r med de tre sm\u00e5 piger, men da han var en beslutsom mand giftede han sig kort efter med Karen M\u00f8ller Clausdatter. Det er tilbage i tiden blevet antydet, at det ikke var tilf\u00e6ldigt, at det var netop hende, der blev den udvalgte. Tre \u00e5r senere f\u00e6stede Mads J\u00f8rgensen ogs\u00e5 den omliggende jord efter sin svigerfar, – med ham og hans kone p\u00e5 aft\u00e6gt, og byggede de n\u00f8dvendige avlsbygninger i forl\u00e6ngelse af vaaningshuset.<\/p>\n

I det nye \u00e6gteskab kom der tre b\u00f8rn: J\u00f8rgen, Maren og Claus. Alle seks b\u00f8rn blev gift og bosat p\u00e5 \u00d8en. Den yngste Claus hentede dog sin viv i Strammelse p\u00e5 T\u00e5singe. Hun var en \u201dskr\u00e6dder\u201d. En af hendes aner i Bjerreby havde b\u00e5de landbrug og skr\u00e6ddervirksomhed som erhverv, og tilnavnet bruges endnu i Strammelse.<\/p>\n

Claus M\u00f8ller Madsen overtog m\u00f8llen og ejendom som arvef\u00e6ste i 1877 og giftede sig med Marie Andersen i 1878. Vielsen fandt sted i Bjerreby Kirke. Marie og Claus fik syv b\u00f8rn: Mads, Karen, Anders, Hans, Bodil, Rasmus og J\u00f8rgen.<\/p>\n

Mads, Hans og Bodil rejste til USA og bosatte sig i Californien. S\u00e5 vidt vides har kun Mads levende efterkommere. Hans havde en s\u00f8n der omkom under 2. verdenskrig, samt en datter. Bodil var ugift.<\/p>\n

Karen, Anders og Rasmus forlod ogs\u00e5 Stryn\u00f8, men blev p\u00e5 Fyn og i Jylland. Den yngste, J\u00f8rgen blev udl\u00e6rt som maskinarbejder i Rudk\u00f8bing, men dengang overlod man ikke hus og hjem til fremmede, s\u00e5 da der blev kaldt, rejste J\u00f8rgen hjem og overtog ejendommen, som Claus M\u00f8ller Madsen havde k\u00f8bt af grevskabet p\u00e5 Tranek\u00e6r i 1917. Ejerskiftet fandt sted i 1923 og samme \u00e5r giftede J\u00f8rgen Clausen Madsen sig med Inger Marie Rasmussen, datter af Maren og Morten Rasmussen. Morten Rasmussen var s\u00f8mand og han var b\u00e5de skipper og reder p\u00e5 sine skibe. Det sidste han havde var en fore and after skonnert, der blev bygget p\u00e5 Ring Andersens v\u00e6rft i Svendborg ca. 1910. Skonnerten har haft en omskiftelig tilv\u00e6relse og sejler nu (1993) som lyst\/skoleskib med base i T\u00f8rn p\u00e5 Sveriges vestkyst.<\/p>\n

I sidstn\u00e6vnte \u00e6gteskab var der fire b\u00f8rn: Viggo, Poul, Werner og Kaj.<\/p>\n

Werner M\u00f8ller Madsen k\u00f8bte ejendommen og m\u00f8lleriet i 1958 efter J\u00f8rgen Clausen Madsens d\u00f8d samme \u00e5r, og drev begge dele frem til sin d\u00f8d i 1983. Werner var ugift.<\/p>\n

Da der ikke var nogen i familien der \u00f8nskede at tage over blev landbruget med tilh\u00f8rende bygninger solgt til Asta og Gunner Jensen. M\u00f8llen og de n\u00e6rmeste omgivelser blev i familiens eje. Pakhuset fik en kraftig renovering og blev indrettet s\u00e5 det kunne bruges som sommerbolig.<\/p>\n

Mest om M\u00f8llen<\/strong><\/h3>\n

Efter sigende var Mads J\u00f8rgensen blevet advaret mod at bygge for t\u00e6t ved havet, men det har han \u00e5benbart ikke taget alvorligt. I 1872 har han nok fortrudt det, at han ikke lyttede til advarslen. Det \u00e5r kom stormfloden, der satte store dele af det sydlige Danmark under vand.<\/p>\n

Der var dengang indgang til M\u00f8llen direkte fra vejen ind i \u201dk\u00e6lderen\u201d og man bar korns\u00e6kke ind p\u00e5 nakken. D\u00f8ren blev senere muret til netop p\u00e5 grund af risikoen for oversv\u00f8mmelse.<\/p>\n

Da vandet nu steg gik det hurtigt gennem d\u00f8r\u00e5bningen selv om man s\u00f8gte at sp\u00e6rre for det. Da det stod h\u00f8jest n\u00e5ede det op midt i vindueskarmene. Vinduerne er h\u00e6vet 2-3 skifter senere. Det har v\u00e6ret en alvorlig forskr\u00e6kkelse at f\u00e5 og skaderne var betydelige efter forsikringsarkivernes beskrivelse fra den gang.<\/p>\n

I 1904 kom der stormfold igen. Vandet stod dog ikke s\u00e5 h\u00f8jt som i 1872, men alligevel s\u00e5dan at Marie Andersen, m\u00f8llerens kone tog den mindste ved h\u00e5nden og gik op til naboerne, hvor der var mere t\u00f8rt. M\u00e6ndene har haft nok at g\u00f8re med at redde hvad reddes kunne.<\/p>\n

Nu var tolerancet\u00e6rskelen overskredet og \u00e5ret efter 1905, blev der bygget nyt stuehus og staldl\u00e6nge, hvor det ligger i dag. Stuehus og staldbygning s\u00e5vel som m\u00f8llen, var oprindeligt t\u00e6kket med str\u00e5. Hvorn\u00e5r m\u00f8llen fik udskiftet str\u00e5et med tagpap vides ikke, men det har antagelig v\u00e6ret omkring \u00e5rhundredeskiftet (1900), efter hvad der kan ses p\u00e5 gamle billeder.<\/p>\n

I 1917 blev som tidligere n\u00e6vnt den samlede ejendom k\u00f8bt fri af grevskabet p\u00e5 Tranek\u00e6r, \u00c5ret efter blev kludesejlene udskiftet med selvsvikker. Dvs. at sejlene, der var af lette tr\u00e6plader til en vis grad selv kunne regulere hastigheden ved vekslende vindstyrke. Kr\u00f8jet\u00f8j med vindrose kom ogs\u00e5 op og en gl\u00f8dehovedmotor blev installeret. Det har v\u00e6ret en kraftig modernisering, der har lettet og effektiviseret arbejdet. I 1935 var den f\u00f8rste motor slidt op og den ny 24 hk Bukh diesel afl\u00f8ste og der gik ca. 25 \u00e5r f\u00f8r den m\u00e5tte give plads for den n\u00e6ste. Den sidste dieselmotor var en zetor traktor og el blev brugt nogle \u00e5r f\u00f8r kv\u00e6rnen blev flyttet op p\u00e5 den nye lagerbygning ved landbruget, hvor der ogs\u00e5 var t\u00f8rreri og renseanl\u00e6g for korn anbragt, hvilket var blevet aktuelt med brugen af mejet\u00e6rskerne.<\/p>\n

Med flytningen af kv\u00e6rnen havde m\u00f8llen udspillet sin rollen som roterende virksomhed. Vindrosen var fladet ned under en efter\u00e5rsstorm og sejlene var demonteret da de ogs\u00e5 var gamle og nedslidte.<\/p>\n

Fredning og restaurering<\/strong><\/h3>\n

Museumsinspekt\u00f8r Ole Mortens\u00f8n, Rudk\u00f8bing, havde uden held fors\u00f8gt at overtale Werner M\u00f8ller Madsen til at lade m\u00f8llen frede. Efter salget af landbruget til Gunner Jensen (1983) lykkedes det med Ole Mortens\u00f8ns assistance at f\u00e5 frastykket ca. 2000 kvadratmeter med m\u00f8lle og pakhus og fredningen fik i orden i samme forbindelse.<\/p>\n

Fredningsstyrelsen bevilgede penge til de n\u00f8dvendige materialer til renoveringen af m\u00f8llens udvendige dele og til lofter der var blevet for gamle. Vingerne blev taget ned og de fik en overhaling. Det var tiltr\u00e6ngt. Den ene var s\u00e5 d\u00e5rlig, at den kn\u00e6kkede p\u00e5 vejen ned til jorden.<\/p>\n

Amt og kommune stillede tre unge langtidsledige under ledelse af en m\u00f8llebygger, der samtidig arbejdede med restaurering p\u00e5 tilsvarende opgaver p\u00e5 Langeland til r\u00e5dighed.<\/p>\n

Museet i Rudk\u00f8bing med Ole Mortens\u00f8n som leder havde flere m\u00f8ller p\u00e5 Langeland under restaurering netop i disse \u00e5r. Sidst p\u00e5 \u00e5ret 1984 var arbejdet f\u00e6rdigt og genindvielsen fandt sted med deltagelse af de forskellige parter der havde deltaget og muliggjort istands\u00e6ttelsen. Fra lokal side havde Rasmus Jacobsens fond velvilligt stillet et bel\u00f8b til r\u00e5dighed, der d\u00e6kkede udgifterne til nye beslag til vingerne.<\/p>\n

Efter restaureringen og fredningen p\u00e5hviler det nu ejerne at vedligeholde bygningerne.<\/p>\n

(Samtidig med fredningen blev der givet tilladelse til at indrette den gamle lagerbygning s\u00e5 den kunne bruges som sommerbolig og skete.)<\/p>\n

I 1995 besluttede ejerne at udskifte vinger og vejrbj\u00f8rn for at f\u00e5 dem ned p\u00e5 jorden p\u00e5 en organiseret m\u00e5de. Ole Mortens\u00f8n blev igen kontaktet og J\u00f8rgen Lynggaard s\u00e5 n\u00e6rmere p\u00e5 de n\u00e6vnte dele og fandt det fornuftigt at foretage arbejdet.<\/p>\n

Ole Mortens\u00f8n foreslog at man s\u00f8gte Skov- og Naturstyrelsen om \u00f8konomisk assistance. Styrelsen stillede som betingelse at man ville se n\u00e6rmere p\u00e5 \u201dm\u00f8lleriet\u201d. Det skete, og s\u00e5 ville man have h\u00e6kv\u00e6rk p\u00e5 ved samme lejlighed. Det blev accepteret p\u00e5 betingelse af at det ikke skulle betales af ejerne. Nu ville Styrelsen ogs\u00e5 have bygget vinger af hovedstykke og laske og man bevilgede de n\u00f8dvendige midler. Arbejdet blev udf\u00f8rt 1995-96.<\/p>\n

Vingerne blev taget ned og vindbj\u00f8rnen blev udskiftet, da den ogs\u00e5 var under mistanke. Det skete i november\/december 1995. De nye vinger, der skulle \u201dbygges\u201d dvs. de skal samles af \u00e9t gennemg\u00e5ende hovedstykke og en bagp\u00e5 liggende \u201dlaske\u201d. Disse to stykker samles p\u00e5 en sindrig m\u00e5de, s\u00e5 de f\u00e5r det rigtige \u201dsvej\u201d. Det skal ses! Det er et \u00e5bent sp\u00f8rgsm\u00e5l, om det var John Jensen eller Torben Olesen der fik den id\u00e9.<\/p>\n

Det ser jo flot ud, men 40.000 kr. m\u00e5 der ogs\u00e5 regnes med og der jo nogen der stadig regner med sm\u00e5penge.<\/p>\n

Arbejdet blev afsluttet d. 12.03.1996. Bearbejdningen og f\u00e6rdigg\u00f8relsen af vingerne skete af praktiske grunde indend\u00f8rs i Rudk\u00f8bing. Monteringen p\u00e5 m\u00f8llen foregik i ret godt vejr. Men det var frostvejr, isen l\u00e5 stadig tykt p\u00e5 vandet og der var kommet megen sne, s\u00e5 det var koldt at h\u00e6nge oppe i hatten.<\/p>\n

Skal den male korn og lave mel igen skal der nok bruges det meste af 1 million kr.<\/p>\n

Under arbejdet med restaureringen indtraf \u00e5rhundredets 2. (lokale<\/em>) stormflod. Det var 04.11.1995 og var samtidig et interessant tilf\u00e6lde at overv\u00e6re. Jeg \u00f8nsker dog ikke det gentaget lige med det f\u00f8rste.<\/p>\n

Kaj der ogs\u00e5 deltog i opsynet med arbejdet, var taget hjem i weekenden, s\u00e5 jeg var ene p\u00e5 voldene. Vandet gik over broen ved middagstid for en st\u00e6rk kuling fra N\u00d8, og steg j\u00e6vnt hele eftermiddagen. Vejrmeldingen kl. 19.00 meldte om kraftig storm ved Gotland fra nord. Det var 2. fingerpeg og vandet fortsatte da ogs\u00e5 med at stige kraftigt. Ved 02-tiden gik det over volden omme ved \u00c5ge Hansens jord og s\u00e5 kunne det ikke stoppes. Jeg fors\u00f8gte at grave jord op p\u00e5 d\u00f8rene, men jorden var h\u00e5rd, det var m\u00f8rkt og tiden var knap, s\u00e5 det var nyttel\u00f8st. Vandet stod til sidst p\u00e5 h\u00f8jde med fodpanelet i stuen. Det var ved 04-tiden. Det varede adskillige dage f\u00f8r vandet var sivet ud da det var sunket under d\u00f8rtrinet.<\/p>\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Poul M\u00f8ller Madsen, ca. 1998 R\u00f8dderne Det er vel naturligt at starte med r\u00f8dderne, da de g\u00e5r l\u00e6ngst tilbage i tiden. Gumme Clausen er den \u00e6ldste jeg med nogenlunde sikkerhed har fundet og det var i A. Th. Andersens sl\u00e6gtsbog, der siger at han d\u00f8de i 1776. Den \u00e6ldste kirkebog fra Stryn\u00f8 Sogn er … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Lidt om M\u00f8llen og dens r\u00f8dder”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-14","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/strynoemoelle.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/14","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/strynoemoelle.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/strynoemoelle.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/strynoemoelle.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/strynoemoelle.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=14"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/strynoemoelle.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/14\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":43,"href":"http:\/\/strynoemoelle.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/14\/revisions\/43"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/strynoemoelle.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=14"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}