Nye møllevinger opsat i sommeren 2025

Så kom dagen vi i Møller-familien har glædet os rigtig meget til meget længe 😀.

Tidligt op for at mødes med vores nye vinger i Rudkøbing. Med færgen til Strynø, gennem byen uden problemer og så bare se vores dygtige møllebygger og vogn/kran-fører arbejde sig frem.

Til frokost var udskiftningen fuldført 💪.

Tidlig morgen på havnen i Rudkøbing.

I løbet af sommeren fik vi sat hækværket på.

Det håndværksmæssige arbejde er med stort hjerte og faglighed udført af Bent Hartvig, Møllebygger, Tåsinge.

Møllevingerne blev med stor taknemmelighed udskiftet med økonomisk tilskud fra Slot- & Kulturstyrelsen, den filantropiske forening Realdania og Augustinusfoden.